Når du ønsker at tage din viden om Enneagrammet til det næste niveau.
Så er den anden video i serien ENNEAGRAMMET NEXT LEVEL åbnet, og jeg er helt utrolig glad for at mere end 800 personer har skrevet sig op til at se videoerne.
Da videoerne blev lanceret tilbage i 2016, var det første gang jeg afprøvede dette medie med videoer på 30-50 minutter, og jeg havde mange spørgsmål inden vi startede op.
Er vi som Enneagramentusiaster klar til at engagere os i lidt længere videoer i den fortsatte træning? Ønsker vi i Danmark en kombination af video, audio og egentlige workshops og foredrag? Er det kun mig der ønsker at tage brugen af Enneagrammet til det næste niveau - eller er vi mange der efterhånden er blevet klar til at tage det næste skridt?
På nuværende tidspunkt har mere end 1.000 kursister deltaget på selve onlineuddannelsen, og idag er jeg ret overbevist om, at dette medie virker som læringsform.
Jeg er meget interesseret i dine kommentarer om dette, så skriv meget gerne i kommentarfeltet.
Den første video handlede om at forstå sin modstand mod forandring og dermed hvordan vores Enneagramtype holder os fast og således begrænser os i at udvikle vores personlighed.
Denne video handler om at gøre sig klar til forandring og dermed bryde de vaner og mønstre, typerne sidder fast i. De fleste af os ved godt, hvad det er vi skal have opmærksomhed på - men hvordan gør vi det i praksis? Det giver denne anden video svarene på.
Endelig vil den tredje video handle om, hvordan du træner at være den forandring i verden du ønsker at se. Dette handler blandt om, hvordan du kan kombinere Enneagrammet med andre effektive værktøjer til personlig udvikling.
Rigtig god fornøjelse,
Flemming Christensen
Skriv gerne en kommentar herunder. Hvad synes du om indholdet i videoen? Kan du lide denne tilgang til Enneagrammet? Har du også en længsel for at gøre brugen af Enneagrammet praktisk?
"Kurset har givet mig et billede af hvorfor det er så svært at ændre vaner og holdninger og det har været meget værdifuldt. Samtidig har jeg lært nogle greb i forhold til hvordan jeg kan bryde de vaner og overvejelser alligevel. Jeg har fået nogle nye indsigter i de helt små irritationer i hverdagen, som er svære at ændre men alligevel fylder. En ny respekt for hvor dybt forankrede i mig de små ting kan være. Det er en fordel at have tid til at lave øvelserne og fordybe mig i mit eget tempo. Muligheden for at kunne iagttage mig selv over længere tid har givet flere nuancer på min løsning af opgaverne og dermed et større udbytte af de dybdegående og komplekse refleksionsøvelser. "
"Onlineuddannelsen giver mig inspiration til mit arbejde som Erhvervscoach og jeg bliver ved med at genbesøge materialet, der sjovt nok altid lige har en ny vinkel på det jeg aktuelt er igang med. Flemming tør også gå et spadestik dybere og træder ind i nærværet og nuets kraft."
"Jeg tog oprindeligt onlineuddannelsen snorlige på de 12 uger, men har efterfølgende vendt tilbage igen og igen og dykker ned i den enorme materialesamling. Flemming gør meget ud af at forklare og eksemplificere, så jeg hurtigt kan komme igang med at bruge værktøjerne sammen med mine klienter."
50% Complete
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.