Emilia van Hauen er aktuel med bogen ”Succestyranniet – og vejen ud” og forklarer, hvordan vi er fanget i et tyranni af overfladisk tilkendegivelse. Rigtig mange jagter et LIKE, at være superkendte, at udleve sit WHY eller på anden måde at være en succes, men det skaber kun sygdom og ensomhed. Formlen der kan tage dig ud af dette succestyranni består af to dele, hvor den ene del handler om at bygge relationer, og den anden del handler om at bidrage. Uden relationer og oplevelsen af at bidrage med noget bliver tilværelsen meningsløs, og jagten på den overfladiske tilkendegivelse begynder at tage over.
Lyt til dette NEXT LEVEL INTERVIEW med Emilia van Hauen og bliv inspireret til at stoppe op og skabe mening i tilværelsen.
Du kan blandt andet høre Emilia fortælle om:
Klik herunder for at lytte til interviewet:
På Emilia van Hauens hjemmeside (www.emiliavanhauen.dk) kan du bl.a. teste din egen succesprofil og skrive dig op til at modtage Emilia’s nyhedsbrev, og herunder kan du finde en præsentation af Emilia, som du også kan finde på hjemmesiden:
Jeg er Cand.Scient. Soc, HD(A), IAA, CBS Executive Bestyrelsesuddannelse (bestået med udmærkelse) og arbejder som foredragsholder, konceptudvikler, strategisk rådgiver, forfatter og kommentator. Jeg beskæftiger mig overordnet med tidsånden i samfundet, og har speciale indenfor moderne livsformer og trends og tendenser i samfundet, især med fokus på det moderne menneskes vilkår, idealer, værdier, adfærd, relationer, konflikter og længsler. Af samme årsag bliver jeg ofte brugt som fast kommentator i flere medier herhjemme, bla. Jyllandsposten, Børsen og Femina, og har ligeledes haft lejlighed til at kommentere på det danske samfund i udenlandske medier som BBC World, BBC, RTL, Libération, det franske Elle og flere svenske og norske medier.
Mit forfatterskab omfatter 6 bøger, hvoraf den sidste ”Succestyranniet – og vejen ud” netop er udkommet. I marts 2014 udkom ”Ladycool. Dit køn er en styrke – brug det!” fra Politikens Forlag, og den røg direkte på bestsellerlisten. Mine tidligere bøger omfatter ligeledes bestselleren ”Farvel Egofest. Og goddag til formål og fællesskaber”, der udkom i marts 2009 på Akademisk Forlag, og handler om det skift i tidsånden, vi oplever lige nu. De andre bøger er "Moderskab, Lederskab" (2004), ”Myten om den perfekte mor” (2003) begge på Aschehoug, og "Eliten" (1998) Forlaget Møntergården,
Jeg sidder i bestyrelsen for Messecenter Herning, er ambassadør for Hjerteforeningen og CARE Danmark, og er medstifter af flere netværk, der alle har et erhvervsmæssigt- eller socialt formål. Min styrke er en stærk faglig intuition, baseret på 20 års erfaring, og dermed en evne til at udvikle og skabe nye begreber, koncepter og budskaber, der spejler det moderne samfunds største udfordringer.
Mit speciale er at fortolke og formidle de kulturelle og sociale vilkår vi lever under, de konflikter vi møder i hverdagen – og ikke mindst hvordan vi kan placere os selv i tiden og samfundet med mening og retning!. Med min baggrund inden for salg/marketing og mit nuværende ståsted med sociologien, slår jeg bro over sociokulturelle strømninger og bundlinje og skaber (forhåbentlig!) sammenhæng i en kaotisk virkelighed. For både private og organisationer.